Them Andelsmejeri har succes med at producere den særlige Them Ost, der er blevet en delikatesse blandt osteelskere.
I 2012 modtog Them Andelsmejeri, Dansk Industri (DI) Silkeborg Initiativpris. Baggrunden for prisen begrundes med, at Them Mejeri er fulgt med tiden. Mejeriet er i dag et moderne miljøbevist mejeri med fokus på kvalitet og specialprodukter. Prisen blev overrakt af formanden for DI Silkeborg, adm. direktør Peter Stampe og Silkeborgs borgmester, Hanne Bæk Olsen ved et arrangement på mejeriet.
